Danske virksomheder vil fri af kineserne – men på ét område er vi meget »afhængige«

De danske lønninger er blevet for høje, og det er for dyrt at producere i Danmark. Derfor flytter vi vores produktion ud til underleverandører i Kina. Sådan har det lydt fra tusindvis af danske virksomheder i årtier, og mange danske virksomheder er blevet afhængige af at have en del af deres produktion i Kina. Men nu er den trend for alvor ved at vende. Danske virksomheder forsøger i stigende grad at finde nye underleverandører uden for Kina, og en af årsagerne er optræk til en ny handelskrig med et sikkerhedspolitisk aspekt, hvor kineserne kan være på den forkerte side og være et af de lande, vi måske ikke ønsker at handle så meget med. Det fremgår blandt andet af en ny rapport om projektet »China Plus One«, som Industriens Fond har udgivet i samarbejde med Dansk Industri. »China Plus One« er et projekt, der skal hjælpe danske virksomheder med at finde nye underleverandører uden for Kina. Der har deltaget 85 virksomheder i rapporten, og halvdelen af de virksomheder, der er med i undersøgelsen, overvejer at søge væk fra Kina. Den kommer oven i en undersøgelse, ligeledes fra Dansk Industri, fra 2023, der viste, at hver fjerde medlemsvirksomhed med produktion eller fabrikker i Kina overvejer deres engagement i landet. Ønskerne om at komme væk fra Kina bliver yderligere underbygget af to af landets pensionsselskaber, PFA Pension og Akademikerpension, der begge overvejer, om de helt skal trække sig fra deres kinesiske investeringer. Det skyldes frygten for, hvad der sker i forhold til Kinas konflikt med Taiwan, skrev Finans tirsdag. Underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen fremhæver, at verden har bevæget os fra en markedsøkonomi, hvor vi handler med alle, og til det, han kalder en »strategisk kapitalisme«, hvor politiske forhold i højere grad afgør, hvem vi handler med. »I de gode gamle dage var chips noget, som bare skulle produceres der, hvor det er billigst. Sådan er det ikke længere. I dag arbejder virksomheder med at finde nye underleverandører uden for Kina. Det kan eksempelvis være i Ungarn eller Mexico for på den måde at få en større robusthed,« siger Peter Thagesen. Med større robusthed mener Peter Thagesen, at virksomheder ved at få andre underleverandører end de kinesiske ikke pludselig løber ind i problemer i forhold til handelsrestriktioner mod kineserne. Stor satsning bliver udfordret Som beskrevet i Berlingske mandag, advarer overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard mod en ny kold handelskrig, hvor verden bliver stadig mere opdelt mellem tre forskellige blokke. Carl-Johan Dalgaard påpeger, at man kan tænke sig en akse med USA og Europa, og så kan man tænke sig en akse med Kina og Rusland. Herudover er der også en del lande, eksempelvis Indien, som gerne vil være en tredje gruppe. Indien har en historisk rolle som leder af de såkaldt alliancefri lande. Det er den position, de gerne vil have igen. Det kan medføre mindre global handel mellem de tre blokke. De danske virksomheders ønske om at komme væk fra kineserne er en udløber af optrækket til denne nye handelskrig. Ifølge rapporten om »China Plus One« er det 84 procent af virksomhederne, der fortæller, at det geopolitiske aspekt har en betydelig indflydelse på deres situation i Kina. Peter Thagesen forklarer, at problemerne i forhold til kineserne blandt andet er, at vi i Vesten har prøvet at samle hele verden mod Rusland på grund af krigen i Ukraine. Men det har ikke kunnet lade sig gøre, og kineserne er et af de lande, der ikke har fulgt den samme dagsorden over for russerne. Det kan også give problemer, når vi handler med kineserne. Hertil kommer kinesernes forhold til Taiwan, som også kræver helt nye overvejelser i de danske virksomheder, påpeger Peter Thagesen. »Det geopolitiske betyder rigtigt meget, og det er blevet en disciplin i de enkelte virksomheder. Når eksempelvis Mærsk bygger en havneterminal i Kina, hvad er så sandsynligheden for, at kineserne kommer i krig med Taiwan, og hvad vil det betyde? De tanker havde man ikke tidligere, men de er kommet nu,« siger Peter Thagesen. Ud over kinesernes forhold til blandt andet Taiwan er virksomhedernes nye globale dagsorden også præget af frygten for handelskrig mellem USA og Kina, hvor danske virksomheder nemt kan blive glemt. Den blev startet, da Donald Trump blev præsident i USA og fortsat af Joe Biden. Hvis Trump igen bliver præsident kan den handelskrig blusse yderligere op. Handelskrigen har i høj grad været præget af sloganet »America First« og ønsket om at beskytte amerikanske arbejdspladser. Samtidig er der startet en slåskamp mellem EU og Kina om elbilerne, som mange virksomheder også skal forholde sig til. Europa-Kommissionen har lagt en midlertidig told på kinesisk producerede elbiler, fordi Kommissionen mener, at de bliver produceret med statsstøtte. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen følger også den globale udvikling tæt, og han er meget enig i meldingerne fra Peter Thagesen. »Det er et af de helt store og spændende temaer. Vi står over for den nye verdensorden. Lande som Rusland, Kina og det globale syd med blandt andet Indien udfordrer Vesten. Der kan man godt sige, at den verden, som Vesten har bygget op om Kina som globalt afsætningsmarked, kan blive problematisk,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter: »Ud over at vi har satset på Kina som eksportmarked, har Kina også været et vigtigt importmarked. Man kunne få produceret billigt i Kina. Både fordi Kina er et lavtlønsland, men også fordi det er et kæmpemarked. Den satsning bliver udfordret,« siger Helge J. Pedersen. Et helt tredje problem Hvis vi ser på de rå tal for vores betalingsbalance, er det ikke sådan, at den danske økonomi og de danske virksomheder umiddelbart er voldsomt afhængige af at eksportere til kineserne. Kina er vores fjerde største handelspartner. Men kineserne er vigtige i forhold til vores forsyningskæder til de danske virksomheder. Helge J. Pedersen fremhæver, at udfordringen for de danske virksomheder med at blive fri af kineserne også har en tredje og vigtigt udfordring. Den er måske endda den største udfordring. »Der er den strategiske afhængighed, man har omkring sjældne jordarter. Kina står for en stor del af produktionen. Ikke kun udvindingen, men også produktionen. Det er nogle metaller, der er helt afgørende for den digitale og den grønne omstilling samt forsvarsindustrien,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter: »Der har vi en kæmpestor afhængighed af Kina. Kineserne står for 90 procent af det, vi anvender i Europa, og det giver en risiko. Hvis der opstår en stor tvist med kineserne, kan der komme nogle forsyningsproblemer,« siger Helge J. Pedersen. Får højere inflation Han påpeger i lighed med Peter Thagesen, at mange virksomheder forsøger at få leverandører af de sjældne metaller andre steder, men det er ikke noget, som bare lige sker. Samtidig erkender både Helge J. Pedersen og Peter Thagesen, at det har en omkostning ikke bare for de danske virksomheder, men også for hele den danske økonomi, hvis vi handler mindre med et land som eksempelvis Kina. »Der er en pris at betale rent økonomisk. Hvis du vil have forsyningssikkerhed, så koster det. I stedet for at have de billige underleverandører i Kina, finder du dem i Ungarn eller Mexico. Det bliver dyrere, men du er ikke så sårbar som tidligere,« siger Peter Thagesen. Helge J. Pedersen siger det kontant på en anden måde: »Det giver mindre vækst, højere omkostninger og dybest set derfor også højere inflation,« siger Helge J. Pedersen. Rigt forsynet med sjældne jordarter Dermed er både Helge J. Pedersen og Peter Thagesen på linje med Carl-Johan Dalgaard, der mandag i Berlingske fremhævede, at en mere opdelt verden med mindre global handel på tværs af blokkene vil give en lavere levestandard og mindre forbrugsmuligheder. Men Carl-Johan Dalgaard påpeger, at den grønne omstilling også kan blive sværere at gennemføre med en mere opdelt verden. Netop på grund af manglen på sjældne jordarter. »Vi står midt i den grønne omstilling. Noget af den kan være delvist afhængig af tilvejebringelse af visse råstoffer, som måske er sværere at vride sig fri af, forstået på den måde, at man ikke kan finde substitutter. På den måde kan en mere fragmenteret verden også være en hæmsko for den grønne omstilling,« siger Carl-Johan Dalgaard. Han påpeger, at nogle af de sjældne jordarter, som Kina er »rigt forsynet med«, bliver brugt til at lave magneter, når man skal producere vindmøller. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra økonomiminister Stephanie Lose (V) til overvismandens udsagn om, at en mere opdelt verden kan ramme os økonomisk. Men det har ikke været muligt for ministeren at komme med en kommentar. https://www.berlingske.dk/oekonomi/danske-virksomheder-vil-fri-af-kineserne-men-paa-et-omraade-er-vi-meget